En sikker arbejdsplads

Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et sikkert arbejdsmiljø for alle som færdes på den enkelte byggeplads.

Det er derfor nødvendigt, at alle på byggepladsen respekterer og efterlever de arbejdsmiljøregler, der gælder på en byggeplads. Det er samtidig en forudsætning for at samarbejde med Nisgaard + Christoffersen A/S.

Alle arbejdsledere og øvrige medarbejdere hos Nisgaard + Christoffersen A/S bliver løbende informeret om nye vejledninger og bekendtgørelser fra arbejdstilsynet og i arbejdsmiljøudvalget drøfter vi minimum 4 gange årlig, hvordan vi kan forbedre arbejdsmiljøet for vore medarbejdere og mindske risikoen for ulykker.

Underentreprenører som arbejder på Nisgaard + Christoffersen A/S’s byggepladser er forpligtet til at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og altid i henhold til gældende lovgivning.

Endvidere er underentreprenøren forpligtet til at deltage i sikkerhedsmøder, rette sig efter de sikkerhedsanvisninger som foldereren "En sikker arbejdsplads - dit medansvar" indeholder samt informere alle, som underentreprenøren sender på Nisgaard + Christoffersen A/S’s byggepladser, om indholdet af denne folder.

For at sikre at disse retningslinjer bliver overholdt, vil byggelederen / projektlederen jævnlig foretage runderinger på byggepladsen. Herudover foretager Nisgaard + Christoffersen A/S’s arbejdsmiljøansvarlige uanmeldte besøg på byggepladsen. 

Hvis der forekommer uregelmæssigheder i forbindelse med sikkerheden, vil dette blive påpeget, og det forventes at alle retter sig efter disse sikkerhedsanvisninger. 

Herudover kan man på alle Nisgaard + Christoffersen A/S's større byggepladser finde en sagsrelateret APV-mappe som indeholder alle de nyttige informationer om sikkerhed og sundhed, som er relevant for netop denne opgave.

I denne APV-mapper finder du også folderen "Sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø - på byggepladsen" som henvender sig til håndværkere, entreprenører, montører, besøgende og andre der færdes på byggepladsen.

NISGAARD + CHRISTOFFERSEN A/S | LADEGÅRDSVEJ 16 | 7100 VEJLE | TLF.: 7582 8166 | E-MAIL: info@Opdater venligst din browser!ncas.dk