Kvalitetssikring
Hos Nisgaard + Christoffersen A/S er kvalitetsbevidsthed et nøgleord i de mange processer som udføres i dagligdagen.
Denne kvalitetsbevidsthed indgår også i alle ydelser, i forbindelse med vore anlægs- og byggeprojekter således, at de til stadighed udføres i en god håndværksmæssig kvalitet, der lever op til kravene fra både vore kunder som os selv.
Vor kvalitetssikringssystem er opbygget på grundlag af Dansk Byggeri´s kvalitetssikringshåndbog, og er gennem årene løbende udbygget og tilpasset vor organisation og arbejdsopgaver.
I forbindelse med udførelse af kloakarbejder er der udarbejdet en særskilt kvalitetssikringshåndbog, idet udførelse af disse opgaver fordrer en kloakmesterautorisation. Kloakautorisationen vurderes og fornyes hvert 2. år af Kloakmestrenes Kvalitetskontrol.
Kvalitetshåndbogen beskriver virksomhedens organisation, ansvarsfordeling samt procedurerne for henholdsvis planlægning og gennemførelse af kvalitetsstyringsaktiviteterne.
Disse kvalitetshåndbøger prioriteres som et væsentligt værktøj i bestræbelserne på, at sikre en fagmæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske og organisatoriske viden, således at svigt i byggeriet modvirkes og byggearbejdet opnår den tilsigtede kvalitet.
En yderligere beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet for Nisgaard + Christoffersen A/S er beskrevet i firmaets kvalitetssikringshåndbog.
Formålet med Nisgaard + Christoffersen A/S’s kvalitets- og miljøplan, er at sikre en fagmæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske og organisatoriske viden, således at svigt i byggeriet modvirkes, byggearbejdet opnår den tilsigtede kvalitet og uhensigtsmæssig påvirkning af miljøet minimeres eller helt undgås.


